Billede beskrivelse

Tennisklub klar til sæsonen

16. april 2018 kl. 13.36

MARIAGER: Foråret har endelig meldt sin ankomst, og i Mariager Tennisklub tripper medlemmerne efterhånden utålmodigt efter at komme i sving på de røde grusbaner.

Op til sæsonstarten har 15 frivillige haft travlt med at gøre tennisbanerne klar til den nye sæson, som officielt indledes med standerhejsning torsdag 26. april.

5. maj markerer man - også i Mariager - den landsdækkende "Tennissportens dag", og som noget nyt tilbyder Mariager Tennisklub i 2018 voksenintroduktion for nye spillere, der endnu ikke har besluttet sig til, om de vil melde sig ind i klubben.

Sidst i april inviteres klasserne fra Mariager Skole desuden op på tennisbanen for at prøve at spille. Et tiltag, som tidligere har givet flere af egnens unge mod på at prøve kræfter med tennissporten.

Bestyrelsen i Mariager Tennisklub er uændret oven på generalforsamlingen, som blev holdt 8. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste