Billede beskrivelse

Succesfuld åbningsmatch med præmier

09. maj 2024 kl. 11.00

HOBRO: Hobro Golfklub afholdt åbningsmatch søndag den 21. april 2024.

85 glade golfspillere mødte op til formandens åbningstale og morgensang, inden de nød morgenkaffe med rundstykker og kage. Derefter gik alle spillerne til deres startsteder med gunstart kl. 9.30. 

Vejret var fint med sol og en kølig brise, og der var mange gode scorer. A- og B-rækken spillede slagspil, mens C- og D-rækken spillede almindelig stableford. Det flotte fremmøde var på trods af, at 26 af klubbens turneringsspillere var på træningslejr.

Efter matchen var der fællesspisning, hvor maden blev serveret af Inger Grumstrup og Kirsten Grønborg fra Loungegruppen.

STARK sponsorede præmier til alle vinderne:

A-rækken: 1. plads Carl Kjeldgaard med 69 slag netto, 2. plads Alex Pedersen med 74 slag netto, 3. plads Niels Leth-Sørensen med 74 slag netto.

Der var også rosende omtale til Ivan Ramsdal og Poul Mikkelsen, som begge gik de 18 huller i 74 slag netto. Brian Johansen fra STARK gik runden i 72 slag netto, men valgte generøst at afstå fra præmie.

B-rækken: 1. plads Anni Graversen med 65 slag netto, 2. plads Una Jensen med 67 slag netto, 3. plads Kenneth Bjerre med 69 slag netto.

C-rækken: 1. plads Inga Ellemose med 40 point, Brian Svanholm med 40 point, og Susanne Sandkamm med 40 point.

D-rækken: 1. plads John Nielsen med 47 point, 2. plads Kirsten Bach med 36 point, og 3. plads Jens Chr. Flensborg med 35 point.

Der var også præmier fra STARK til Kirsten Bach og John Astrup for at spille nærmest flaget på henholdsvis hul 3 og 7. Jonna Danielsen og Lars Jensen modtog præmier for at spille tættest på den malede streg på hul 13.

Turneringsudvalget takker STARK og alle spillerne for en rigtig hyggelig dag og håber at se alle til klubbens flagmatch den 5. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste