Billede beskrivelse

Strikkepinde og hæklenåle gløder og sikrer vigtig hjælp

22. februar 2024 kl. 19.01
Opdateret 23. februar 2024 kl. 08.24

Nørklerne under Røde Kors Hadsund, der består af en gruppe kvinder, mødes hver anden onsdag i frivilligcentret i Hadsund, hvor de hygger sig med en kop kaffe og dyrker det sociale fællesskab, samtidig med at de strikker, hækler og syr.

De nørklede produkter bliver hovedsageligt solgt i Røde Kors Butik i Hadsund, hvorfra en stor del af pengene går til lokale aktiviteter og hjælpearbejde ude i verden.

Billede beskrivelse

Derudover strikker Nørklerne i øjeblikket til neonatal-afdelingen på Aalborg Sygehus, blandt andet de fineste små huer og tæpper og senest to små fine dåbskjoler til brug ved nøddåb.

Så sidder du derhjemme og har lyst til at nørkle, gøre en forskel for andre, komme lidt hjemmefra og ja – bare mødes med andre ligesindede, så kom frisk. Manglende erfaring med at strikke eller hækle skal ikke afholde dig fra at møde op – der er projekter, som alle kan klare.

Billede beskrivelse

Lige i øjeblikket sidder der cirka 10 damer i Hadsund, der mødes onsdage i lige uger fra kl. 13.00 til 15.30 i Frivilligcenteret, Kirkegade 4, 9560 Hadsund, samt en gruppe på seks damer, der mødes i Havndal.

Er det noget for dig? Så kontakt endelig nørkleleder Henny Nielsen på tlf. 40812462 eller mail: henny53nielsen@gmail.com - eller mød op i Frivilligcentret onsdag den 20. marts, hvor de holder ”Åbent Hus”.

Billede beskrivelse

Som frivillig i Røde Kors Hadsund bliver man inviteret på en sommertur, biografaften og julefrokost, så man også lærer afdelingens andre frivillige at kende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste