Stort rykind til Als-spejdernes loppemarked

24. oktober 2017 kl. 06.20

ALS: Loppemarkederne, som spejderne i Als arrangerer et par gange om året, er på det nærmeste blevet en institution.

Fra hele Nordjylland strømmer professionelle og private til markedet i og ved "Cementen", hvor spejderne råder over en tredjedel af en nyopførte lagerhal, og sådan var det også lørdag.

Mange forlod stedet med favnen fuld af genbrugsvarer.

- Det er utroligt, at det kan blive ved. Det bare vokser og vokser, og der udbydes mere og mere til salg, som en af gæsterne på loppemarkedet udtrykte det.

- Vi har også vejret med os i dag, sagde en storsmilende spejderleder, H.C. Hansen.

Pengene, der kommer ind, går udelukkende til det lokale spejderarbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste