Billede beskrivelse

Stormen Hans har lavet en "forhindringsbane"

14. august 2023 kl. 14.01
Opdateret 21. august 2023 kl. 08.41

Stormen Hans ruskede så voldsomt i Østerskoven i Hobro, at nogle træer gav op og faldt tværs hen over stierne.

Mindst to steder på skovstierne lå der efter Hans' hærgen træer, som spærrer vejen. De adrætte blandt motionisterne klatrer nemt hen over dem. 

Men selv om de godt kan lide forhindringsbaner i Mariagerfjord Kommune, så er det nu ikke meningen, man skal være så adræt for at gå en tur i skoven! 

Det bemærker Kenneth Jensen med et glimt i øjet. Han er landskabsforvalter i Mariagerfjord Kommune, der har ansvar for Østerskoven. 

Hans folk var ude i skoven efter stormen og fjernede et par træer, der enten var væltet eller hang ud over stier eller veje.

- Men det er godt at vide, at der er enkelte, vi har misset, skriver Kenneth Jensen til Nordjyske, der straks vil sende folkene ud og gå skoven igennem igen.

Billede beskrivelse

Træer, der er væltet eller knækket inde i bevoksningerne, og som ikke er til fare for folk på veje og stier, lader kommunen ofte være i fred.

En del af Hobro Østerskov er udlagt til urørt skov, og her får skoven lov at passe sig selv, fortæller Kenneth Jensen. 

Det er til gavn for alle de mange arter, der netop har levested på døde træer.  

Billede beskrivelse
Se også
Derfor kører de med store maskiner i fredet skov
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste