Storkeflok stillede sulten i Døstrup

En gruppe naboer fik en stor oplevelse, da seks storke slog sig ned på en mark i Himmerland

23. maj 2017 kl. 06.00
Opdateret 21. november 2022 kl. 23.34

DØSTRUP: En gruppe naboer i Døstrup i Himmerland fik sig fredag aften en naturoplevelse af de sjældne, da seks storke landede på en mark for at fouragere.

Ifølge Heidi Kjærsgård Nielsen, som bor på Døstrupvej, blev hun kaldt ud klokken 21.15 af sin mand, som ville dele synet af de stolte fugle.

- Vi var flere naboer, som samledes for at nyde synet, og vi fik en hyggelig aften ud af det, siger Heidi Kjærsgård Nielsen, som fik taget nogle fine billeder af storkene.

Det er første gang, hun ser så stor en flok storke samlet på et sted.

- Men jeg ved ikke, om de blot er på gennemrejse, eller om nogle af dem yngler i nærheden, siger Heidi Kjærsgård Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste