Billede beskrivelse

Store følelser på spil i Valsgaard

28. april 2018 kl. 08.55

VALSGAARD: Liv eller død. Håb eller fortvivlelse. Troskab eller forræderi. Dom eller tilgivelse.

Det er de helt store spørgsmål, der er på spil i Valsgaard Kirke 23. maj, når Mariagerfjord Kammerkor aflægger besøg for at give koncert.

På programmet i Valsgaard står Trond Kvernos "Markuspassion".

Det er et storslået à capella værk for kor og solister.

Jens Jagd, der er tenor i Den Jyske Opera, kommer og synger evangelistens solistparti.

Trond Kvernos værk er så nyt som fra 2008, og det har - så vidt vides - aldrig nogensinde før været opført i Danmark.

Kammerkoret synger også uddrag af værket - dog uden solist-bistand - når koret selv giver forårskoncert i Oue.

Ved den lejlighed medvirker også det lokale kirkekor.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste