Stærkt hold på scenen i Arden
ARDEN: Nordjyske Margrethe Grarups enestående vokal i spidsen for et drømmehold bestående af superekvilibristen Uffe Steen på guitar, orgel-fænomenet Rasmus Stenholm, Niels Mathiasen fra Gnags, Johnny Madsens bassist, Niels Nello Mogensen, og Esben Bachs virtuose trommespil.
Det er, hvad publikum kan se frem til, når orkestret Grarup All Stars fredag 29. september giver koncert på den intime scene i Kulturhuset i Arden.
Bandets nye live-CD blev i 2017 nomineret til en Danish Music Awards, og guitaristen Uffe Steen blev i samme ombæring nomineret som årets blues live musiker.
"Kort sagt er Grarup All Stars et yderst kompetent band med stor solistisk styrke bestående at den absolutte elite inden for dansk soul og blues"- lyder det forud for koncerten lokkende fra arrangørerne i Arden.