Billede beskrivelse

Sparekassefond deler store donationer ud

28. december 2023 kl. 06.01

Sparekassen Danmarks store lokale velgørende fond, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, var for sjette og sidste gang i år virkelig i gavehumør, da fonden kort før jul igen uddelte store beløb til områdets foreninger og institutioner.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse. 

61 foreninger og institutioner havde søgt om støtte, og heraf var de 34 heldige at modtage et større eller mindre støttebeløb.

Fonden uddelte mere end 3 millioner kroner – helt nøjagtig blev der uddelt 3.083.635,00 kroner og det betyder at fonden i dette år har uddelt mere end 18 millioner kroner og sammenlagt i de 9 år fonden har eksisteret, er der blevet uddelt over 78 millioner kroner til 1324 modtagere.

- Vi var glade for at konstatere, at vi på dette års december møde modtog ikke mindre end 61 ansøgninger, hvilket er det største antal vi nogensinde har modtaget på et decembermøde. Vi tager det som et udtryk for at alle vores foreninger og institutioner i vores område er ved at være ovenpå igen efter Covid 19 og øvrige kriser i samfundet, fortæller formand Poul Søndberg, Sparekassen Danmark Fonden Hobro.

Billede beskrivelse

- Med et antal på ikke mindre end 61 ansøgninger, var der selvfølgelig flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis kede af, at vi hver gang er nødt til at skuffe nogle ansøgere. Denne gang 27, hvilket procentvis er noget større end det plejer. Men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.

- Vores næste uddelingsmøde er i starten af februar, og til den tid håber vi at alle vores foreninger og institutioner er klar til en ny ansøgningsrunde, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.

Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt - også økonomisk. Denne gang var den mindste donation på kr. 4.950,00, som gik til Kirken Korshær Genbrug i Nørager. I den anden ende af skalaen var der også denne gang en enkelt suveræn højdespringer, nemlig Hadsund Hallerne, som modtog ikke mindre end 1 mill. kroner til etablering af et nyt fitness område i hallerne.

Følgende blev støttet på årets sjette og sidste uddelingsmøde

- VGF Vebbestrup - 54.000 kroner
- Terndrup IF Fodbold - 135.000 kroner
- IF Trojka Gymnastik - 40.723 kroner
- Sportsrideklubben Mariagerfjord - 53.000 kroner
- Foreningen Kulturhuset Viby C - 25.000 kroner
- Sortebakken Gymnastik Forening - 40.492 kroner
- DcH Mariager - 30.000 kroner
- Valsgaard Gymnastikforening - 50.000 kroner
- Vive Bådelaug - 110.000 kroner
- Hadsund Skole Orkester - 40.000 kroner
- IF Dannebrog, Astrup - 30.000 kroner
- Hammershøj Borgerforening - 18.500 kroner
- RM Fitness, Rosendal - 50.000 kroner
- Terndrup Borgerforening - 11.480 kroner
- Valsgård Borgerforening - 28.000 kroner
- FDF Hobro - 32.270 kroner
- Øster Hurup Multihus og Idrætshal - 45.000 kroner
- Tisted Forsamlingshus - 100.000 kroner
- Hobro Sejlklub - 100.000 kroner
- Støtteforeningen for Hobro Friplejehjem - 44.000 kroner
- Multiforum S/I Vebbestrup - 50.000 kroner
- IK Rosendal Petanque - 27.000 kroner
- Grynderup Landsbyforening - 43.500 kroner
- Rørbæk Idrætsforening - 16.000 kroner
- Onsdagssvømmerne - 10.000 kroner
- Hadsund Hallerne - 1.000.000 kroner
- Himmerlands Teater - 65.000 kroner
- Hobro Idrætscenter - 117.139 kroner
- Reparations Konsortiet, Aarhus - 25.210 kroner
- DanseParaplyen, Aarhus - 22.191 kroner
- Klejtrup Friluftsbad - 125.000 kroner
- Påskeudstillingen Det Røde Pakhus 40.180 kroner
- Mariagerhallens Motionscenter - 500.000 kroner
- Kirkens Korshær Genbrug Nørager - 4.950 kroner

Danmarks største leverer pengene

Som fondens navn fortæller, er det jo nu og ikke mindst fremover det forholdsvis nye pengeinstitut – Sparekassen Danmark, som i øvrigt er landets største sparekasse, der reelt leverer pengene til fondens gavmildhed.

Fondens grundkapital på næsten 300 millioner kroner, stammer dog fra en anden sparekasse, nemlig daværende Sparekassen Hobro, som efter et par fusioner, nu altså er blevet til Sparekassen Danmark.

Efter den seneste fusion fik fonden en kursgevinst, og det betyder, at man nu råder over en samlet grundkapital på ikke mindre end næsten 600 millioner kroner. Disse mange penge står i garant beviser i Sparekassen Danmark, og det er renteudbyttet herfra, fonden kan uddele til det lokale foreningsliv og institutioner.

Billede beskrivelse

Den store lokale fond er i sandhed blevet en ”guldåre” for foreningslivet og institutioner i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.

- Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det kommer til at gå Sparekassen Danmark rent økonomisk, jo mere har vi i Fonden at kunne uddele til ansøgerne, idet pengene vi uddeler er renter fra garantibeviserne i Sparekassen Danmark, fortæller Poul Søndberg. 

Billede beskrivelse

- Med den seneste uddeling har vi siden starten i 2015 samlet set uddelt ikke mindre end godt 78 millioner kroner til det lokale foreningsliv og de lokale institutioner! Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade for denne håndsrækning de her har fået. Havde de ikke modtaget de mange penge, var der mange ting i området, der ikke var blevet til noget.  

- Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virke, er velkomne – store som små, siger Poul Søndberg. 

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 6. februar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste