Sommersjov med gas, ild og Lego

04. juli 2017 kl. 06.00

HOBRO: Igen i år byder GASmuseet i Hobro på en bred palette af sommerferieaktiviteter og udstillinger for børn og voksne.

Se også
Cykelprojekt har løftet de unge

Sommerferieaktiviteterne skydes i gang i denne uge - og vil så i øvrigt kunne opleves hver tirsdag og torsdag til og med uge 31.

Der er bl. a. mulighed for at eksperimentere med gas og ild i scienceUNIVERSET, hvor man kan lave flotte flammefarver og producere gas af kul, og i år kan man også lege med museets nye lille by med komplet vandforsyning, der kører på solenergi.

Er vejret ikke til udendørsaktiviteter kan alle være med til at bygge på GASmuseets bud på fremtidens by, bygget af Lego-klodser, og museets faste beboer - Koksekongen - er selvfølgelig igen draget på sommertogt til fremmede himmelstrøg, hvor opmærksomme museumsgæster kan finde ham ved hjælp af en Ipad.

GASmuseets nyeste udstilling har fokus på bolig og transport - og udviklingen fra vikingetiden og frem til i dag.

På udstillingen kan man bl. a. se, hvordan skorstene og lav-energiruder på hver deres måde har forandret vores boligvaner og livsstil.

Museet kan dog fortsat også præsentere en såkaldt “Farmor-udstilling" med masser af minder for både forældre og bedste.

På "Farmor-udstillingen" kan man bl. a. gense det gamle frokoststel, brødskæreren fra Eva, højfjeldssolen eller det pastelblå Flamingo-strygejern og således få genopfrisket, hvordan det var dengang, i 1950’erne, 60’erne og 70’erne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste