Skuespiller-fif til nye unge talenter
HOBRO: Først i marts er der på ny mulighed for at indhente gode skuespiller-fif i Fyrkatspillets Dramaskole.
Gæstelærer i forbindelse med workshop’en 3. marts og 4. marts er skuespiller Mette Frank.
Fyrkatspillet er en gratis dramaskole for børn/unge i 10-25 års alderen, der deltager aktivt i Fyrkatspillets forestillinger - enten sommerens forestilling i Vikingehuset på Fyrkat eller vinterens juleforestilling på Hobro Theater.
Andre børn og unge er også velkomne til at deltage, men de skal i så fald betale for dramaundervisningen.
I første omgang er der her i forårets planlagt workshops 3.-4. marts, 10.-11. marts og 28.-29. april.
Efter sommerferien følger tilsvarende workshops 2. september, 30. september og 28. oktober.
Fyrkatspillets Dramaskole har fast tilholdssted i Fyrkatspillets øvelokaler.
Tilmelding til dramaskolen sker til formand Jytte Frederiksen enten pr. tlf eller via mail-adressen fyrkatspillet@mail.dk