Billede beskrivelse

Sigtelserne står i kø efter køretur

To mænd på køretur stoppet af politiet

05. juli 2021 kl. 12.09

HADSUND: En 21-årig og en 23-årig mand - begge fra Mariager-området - kan se frem til et retsligt efterspil, efter en politipatrulje standsede de to mænd på Randersvej i Hadsund.

Sigtelserne står faktisk i kø efter køreturen.

For det første kørte de rundt i en uindregisteret bil med den 23-årige bag rattet. Han var ovenikøbet påvirket af narko - og så havde han heller ikke lige et kørekort.

Det er den 21-årige, der er ejer af bilen, og da politiet ransagede bilen fandt betjentene 21 gram hash samt 1,8 gram kokain. Der blev også fundet en ulovlig foldekniv i bilen.

Den 21-årige vil ovenikøbet blive sigtet for at have overladt førerretten af bilen til kammeraten, der altså ikke havde noget kørekort.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste