Ole Knudsen, formand for Ældre Sagen Hobro, er tilfreds med udbyttet af torsdagens åbent hus-arrangement. ?Foto: Claus Søndberg
Seks nye frivillige i folden
HOBRO: Staben af frivillige hos Ældre Sagen i Hobro er vokset fra 115 til 121.
Sådan er status efter torsdagens åbent hus-arrangement i Hobro Medborgerhus. Seks nye meldte sig under fanerne.
- Jeg er godt tilfreds med udbyttet, lyder det fra Ole Knudsen, formand for Ældre Sagen Hobro.
Ved det åbne hus stod frivillige inden for vågetjeneste, besøgstjeneste, bisidder mfl. klar til at fortælle.