Billede beskrivelse

Se din by fra tårnets top

Fem måneders gennemgribende renovering af tårnet på den gamle retsbygning i Hobro nærmer sig nu sin afslutning - hør i videoen Martin Klein, Hobro Tømrer & Snedker, fortælle om arbejdet

17. marts 2021 kl. 11.59

De seneste godt fem måneder har tårnet på den gamle retsbygning i Adelgade i Hobro været under renovering og forvandling – et arbejde, der nu er tæt på at blive afsluttet.

Først blev tårnet afmonteret og hejst ned på jorden med en kæmpe kran, så Hobro Tømrer & Snedker kunne udskifte en større del af trækonstruktionen, der var ramt af råd.

En stor del af de bærende konstruktioner er også blevet udskiftet.

Derefter blev tårnet genplaceret på retsbygningen med nye sorte glaserede tagsten, inden et århusiansk blikkenslagerfirma, som det sidste, kunne gå i gang med at beklæde tårnet med skinnende kobber på siderne.

Den del bliver afsluttet en af de nærmeste dage, og Hobro får dermed sit tårn tilbage, ligesom det store ur begynder at slå igen…

Det er Hobro Tømrer & Snedker, der har været ansvarlige for den store renovering af den gamle og historiske retsbygning, der i dag fungerer som ramme for en afdeling af kriminalforsorgen.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste