Se billederne: Sødisbakke Festivals 10 års jubilæum
Det er tiende år i træk, at Sødisbakkes festival byder på sjov, dans og musik
MARIAGER: End ikke regnen, der brød ud i løbet af eftermiddagen kunne holde de op mod 1000 glade gæster fra at indtage dansegulvet, da kunstnere som Kandis, Flemming Fiol og Torben Lendager Band spillede op til dans.
Det gjorde de til Sødisbakke Festivalen, der primært henvender sig til udviklingshæmmede, og som i år kan fejre 10 års jubilæum.
Slagets gang blev som vanligt styret af konferencier Jakob Haugaard, der stod i spidsen for festlighederne for niende år på stribe.
- Hvis jeg bliver inviteret, så kommer jeg helt sikkert også næste år, siger entertaineren.
Festvalen løber både onsdag og torsdag, og udover musik kan man more sig med tombola, hestevognsture og museumsbesøg, ligesom der torsdag også er arrangeret gudstjeneste i det lille telt.