Så skal der være ædegilde: Tyve stjal eksklusivt kød for 10.000 kroner
Gerningsmænd brød ind i udhus
ALS: Tyvagtige personer stjal til hovedretten til et større ædegilde, da de i weekenden brød ind i et udhus på Teglvænget i Als. Fra en fryser blev der stjålet kød for ikke mindre end 10.000 kroner.
Nordjyllands Politi oplyser, at der er tale om fine udskæringer af oksekød i form af oksemørbrad, oksefilet og okseculottesteg.
Indbruddet skete på et tidspunkt fra lørdag til søndag.