Billede beskrivelse

Rådhus åbnet for mursejlere

De er faktisk langt mere renlige, end rygterne vil vide, lyder det fra DNs fuglegruppe i Mariagerfjord

30. april 2021 kl. 10.15

Mariagerfjord Kommune er sammen med størstedelen af landets øvrige kommuner med i kampen om at blive ”Danmarks vildeste” - og det signalerer kommunen nu bl. a. ved at lade truede fugle flytte ind på rådhuset i Hobro.

Torsdag 29. april gik Danmarks Naturfredningsforenings fuglegruppe i Mariagerfjord i gang med at opsætte 10 små redekasser til mursejlere på rådhusets nordgavl.

Mursejlerne har over hele landet været i tilbagegang, fordi vores huse bliver renoveret, og deres redehuller under tagsten bliver lukket.

- Så hvis vi i fremtiden skal kunne se og høre denne forårsbebuder, som ankommer til landet i den første uge af maj, skal der flere redekasser op.

- Mange tror fejlagtigt mursejlere er i familie med svaler og frygter derfor, at de sviner med deres afføring, men mursejleren er faktisk en meget renlig fugl, som lever hele sit liv i luften, pointerer Peter Toubøl fra DNs lokale fuglegruppe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste