Christina Rosendal Pedersen (forrest) og resten af Puregym-holdet står klar til at hjælpe dig med at smide sommerfedtet. Privatfoto
Puregym er kommet til Hobro
Ligesom en lang række andre fitnesscentret rundt om i landet er Fitness World på Hostrupvej 80B i Hobro også blevet rebrandet sommeren over.
Det betyder, at navnet på centret nu er Puregym.
- Vi kommer til at lave en masse nye ting og nye tiltag, som kun gør det endnu federe at være en del af - både som medlem og som personale, lyder fra Christina Rosendal Pedersen, som er Gym Manager i Hobro-afdelingen.
Hun fortæller, at man altid er velkommen til at kigge forbi til en gratis kop kaffe eller kakao for at se centret og tage en snak om, hvad man kan tilbyde den enkelte.