Billede beskrivelse

Plørefuld polak sparkede betjente - nu er han bag tremme

Polsk mand varetægtsfængslet for vold mod politifolk

10. december 2021 kl. 10.26
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12.38

HADSUND: En 28-årig polsk mand er fredag blevet varetægtsfængslet frem til starten af januar, sigtet for at have sparket to politifolk.

Det skete på Alsvej ved Buddum i Himmerland, hvor manden stærkt beruset gik rundt.

Først blev han kontaktet af en bilist, der forsøgte at hjælpe ham. Som "tak" for det tilbud knuste den polske mand forruden på bilen, oplyser politiet.

Kort efter kom en anden bilist, der også forsøgte at hjælpe, og her ødelagde den polske mand så et sidespejl på bilen.

Det fik bilisten til at kontakte politiet, og i forbindelse med anholdelsen sparkede manden begge politifolk fra en patrulje..

Nu er den polske mand så blevet varetægtsfængslet for vold mod tjenestemænd og for hærværk, oplyser Nordjyllands Politi.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste