Pii udstiller i pakhus
HOBRO: Slentretur langs kajen, sejltur med turbåden, fine spisemuligheder - og kunst i Det Røde Pakhus.
Mange forskellige interesser kan med fordel forenes i weekenden 17.-18. juni, når kunstnergruppen Pii indtager udstillingsfaciliteterne i pakhuset på havnen i Hobro.
Pii er selv repræsenteret med malerier af Marianne Rying, Gudrun Elisabeth Kjær og Margrethe Christensen.
Dertil kommer værker af gæsteudstiller: Gudrun Heyn-Johnsen.