Sanger, musiker og sangskriver, Lars Lindbjerg, synger for på den nye Mariager-sang, ”Rosernes by”. Privatfoto
På sangens vinger i Mariager
MARIAGER: Mariager har fået sin egen sang.
Sangen "Rosernes By" er skrevet af sanger, musiker og sangskriver, Lars Lindbjerg, og blev første gang sunget ved indvielsen af Rosenpavillonen i Rosenhaven tidligere i år.
Forleden fik cirka 125 bysbørn en ny chance for at lære sangen at kende, da komponisten selv præsenterede sin hyldest til Mariager ved årets sidste aftensang-arrangement i barndomsbyen.
Lars Lindbjergs sang er en kærlig beskrivelse af Mariager og byens kendetegn, og sangen fik gradvist vinger med komponisten selv som forsanger - i takt med at bysbørnene lige så stille fik lært melodien.
- Alt i alt blev det således en succesfuld aften - trods det ustadige vejr, noterer tovholder Poul Bo Nielsen.