Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nytårskoncert med xylofoner

29. januar 2018 kl. 06.00

HOBRO: En festlig koncert med musik af bl. a. Johann Strauss, Brahms, Gounod og Delibes.

Det er, hvad der er udsigt til, når Hobro Kammerorkester tirsdag 6. februar giver sin årlige nytårskoncert på Mariagerfjord Gymnasium.

På repertoiret står bl. a. Ungarsk Dans nr. 5 af Brahms, Diplomatpolka af Johann Strauss, Xylofonpolka af Emil Joseph og klarinetpolka udsat for to xylofoner af Åge Nielsen.

Som xylofon-solister medvirker to unge nordjyske slagtøjsspillere, Johan Møllebjerg og Andreas Gade, som Hobro Kammerorkester også tidligere haft et rigtig godt samarbejde med.

I spidsen for nytårskoncerten står dirigent Morten Lønborg Friis, der til daglig er leder af Rebild Kulturskole.

Der er fri entré.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste