Billede beskrivelse

Nyt, særligt mødested sætter ”Alt på Hjul”

21. oktober 2024 kl. 14.49

HOBRO: Alt på Hjul bliver et helt nyt og anderledes mødested ved Rosendal Hallen i Hørby. Det nye mødested vil være rammen en lang række aktiviteter på hjul uden motor – blandt andet en skaterpark, en velodrom, pumptrack, MTB-teknikspor kombineret med faciliteter som opholdssteder, shelters, åbent værksted, udvidet fitnesscenter, foreningslokaler og omklædningsrum.

Hensigten med projektet er, at det skal være et samlingssted for familier, sportsudøvere og fællesskaber, hvor aktive oplevelser og socialt samvær går hånd i hånd.

Projektet er støttet af Spar Nord Fonden, der har valgt at støtte med en donation på 250.000 kroner, der skal gå til en pumptrack bane for børn.

- Vi er meget glade for, at vi, på vegne af Spar Nord Fonden, kan støtte op om de gode initiativer i lokalområdet. Vi ser projekt Alt på Hjul som en vigtig investering i lokalsamfundet. Det er med til at styrke fællesskabet, give plads til et aktivt friluftsliv og skabe bedre muligheder for fysisk aktivitet på tværs af generationer, udtaler Frank Kristensen, direktør i Spar Nord Hobro.

Når projektet står færdigt, vil der blive arrangeret en større indvielse, hvor borgerne i Mariagerfjord kan opleve de nye faciliteter og være med til at markere den officielle åbning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste