Billede beskrivelse

Nyt fitnesscenter åbnes i Arden

01. september 2017 kl. 13.14

ARDEN: Arden-Hallerne åbner søndag 3. september sit nye fitnesscenter. Kent Nedergaard, formand for Arden-Hallernes forretningsudvalg fortæller, at fitnesscenteret er blevet en halv gang større.

Der er kommet helt ny maskiner og ikke mindst har man ansat Tim Borup Pedersen som ny aktivitetsmedarbejder.

- Han er en kapacitet, når det kommer til træning, hvilket gør at vi kan tilbyde flere og nye træningshold, fortæller Kent Nedergaard.

Lokalerne er peppet op med udsmykning. Graffitimaler Richard Holmes har lavet tre flotte kunstværker direkte på væggene. Han vil være til stede ved åbningen, som foregår fra kl. 10-15.

Bagefter er der fire gange 25 minutters træning, hvor man fra kl. 11-13 kan prøve cirkeltræning, yoga, femifitness, spinning mm. Fra kl. 13-15 er der gratis adgang til svømmehallen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste