Nye O-løbere kan begynde her
HADSUND: Onsdag 23. august inviterer Mariager Fjord Orienteringsklub endnu engang til træningsløb for potentielle, nye medlemmer. Denne gang sker det i Hanehøj syd for Hadsund. På aftenen vil der være fem forskellige baner at vælge imellem: En let for begyndere og let øvede på 3,3 km. En mellemsvær på 4,9 km for de lidt mere øvede, og tre svære baner for de rutinerede på hhv. 3,6 km, 4,8 km og 7,9 km.