Billede beskrivelse

Niels knipsede særlig fugl: Var det en moskusand eller avisand?

06. december 2023 kl. 19.00
Opdateret 08. december 2023 kl. 10.37

84-årige Niels Marius Andersen elsker at fotografere. Siden 1960 har han skudt tusindvis af billeder i Hobro og omegn. Forleden var han på tur til Onsild Ådal, og her fangede kameraet noget, som han aldrig har set før på de kanter.

- Der var moskusænder på isen i ådalen, hvilket jeg aldrig har set før. Så det var en sjov oplevelse, fortæller Niels Marius Andersen, der naturligvis var hurtig med kameraet.

Billede beskrivelse

Vi har forelagt billederne for Ivar Høst, der er lokal vildtkonsulent for Naturstyrelsen her i Himmerland.

- Det er rigtig nok moskusænder, men de hører ikke hjemme i den danske natur, mens de er udbredt i fangeskab herhjemme.

- Så måske den aktuelle sne og frost har gjort at de har kunne spadsere ud af deres indhegning, og er taget på tur til ådalen, lyder det fra Ivar Høst.

Billede beskrivelse

Fakta om Moskusanden:

- Moskusanden hører naturligt hjemme i Mellem- og Sydamerika.

- I Danmark holdes den som husdyr.

- Den kan veje op til 3 kilo, og elsker blandt andet at spise dræbersnegle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste