Musikken tilbage i Als’ Havbakker

Borgmesteren på scenen, da koncert-arrangement genopstod efter sidste års corona-aflysning

28. juni 2021 kl. 16.35

Efter en coronalukket ”Musik i Als Havbakker” sidste år blev arrangementet lørdag gennemført med succes. Godt hundrede mennesker var bænket på stranden nedenfor Als kirke, og vejret var med arrangøren, den lokale borgerforening.

Det lokale Recycle Band lagde for sent på formiddagen med 60’er og 70’er musik, som publikum uden mundbind kunne synge med på. Først på eftermiddagen indtog Bibbi og Snif den mobile scene. De serverede glad countrymusik til sent på eftermiddagen, så publikum kunne nå hjem til tv-skærmen, inden der blev blændet op for EM-fodbold mellem Danmark og Wales.

Borgerforeningen havde sørget for, at der var en pølsevogn på plads, ligesom der var fyret op i grillen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste