Musikalsk workshop med Randers Kammerorkester

18. november 2017 kl. 10.00

MARIAGERFJORD: Er man vild med klassisk musik og kammerkoncerter, så giver Randers Kammerorkester og Mariagerfjord Kulturskole dig muligheden for at få en masse musikalske indtryk lørdag den 25. november.

De inviterer til både gratis workshop og koncert på Mariagerfjord Kulturskole i Hobro, og dørene er åbne for alle.

Dagen starter med en workshop med Randers Kammerorkester fra kl. 10 - 11. Her skal man lytte, mærke, opleve og lære nyt, og man skal ikke have et instrument med, så alle kan være med.

Emnet er musikalske udtryksmuligheder med fokus på musikkens sprog og form forklaret i øjenhøjde.

Ved 12-tiden giver Kammerorkestret en times koncert. Koncerten vil genbruge noget af stoffet fra workshoppen samt spille noget fra deres koncerter "Introduktion til Klassisk Musik".

Efter koncerten er der fællesspisning for alle, der har lyst. Menuen står på spaghetti og kødsovs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste