Billede beskrivelse

Margit er ny udstiller på golfen

05. november 2024 kl. 06.02

MARIAGERFJORD: Margit Skjold Nielsen udstiller i november og december 2024 prøver på sine værker i Mariagerfjord Golfklub.

Margit Skjold Nielsen, bor i Hadsund og er uddannet billedkunstlærer, har i de sidste 20 år udstillet sin kunst på diverse gallerier lokalt i Mariagerfjord-området, men også andre steder i Danmark og endda også i Sverige.

Margit fortæller om sin kunst og sit arbejde:

- Min tilgang til billedudtryk er ofte emner fra naturen. Eksempelvis landskaber, hvor jeg reflekterer over stemninger, smukke farvespil og skæve vinkler. Og i plante- og dyreriget, hvor der udvises kraft og pondus eller sødme og humør. Alt sammen ting, der også taler til fantasi og æstetik. Når jeg falder over et spændende emne, kan jeg finde på at forfølge det for en tid, udfordre det via forskellige medier, fortæller hun.

- Periodevis har jeg skiftet mellem tegning med blyant, kul, tusch, pastel, og maleri på lærred, akvarel, foto, monotypi, mixed media og relieffer i ler.

- Færøerne har en særlig plads i mit hjerte og jeg har malet en del oliemalerier af mine favoritsteder deroppe, både landskaber og bygder. Jeg synes det er både udfordrende og sjovt at bevæge mig rundt i forskellige genrer og afprøve nyt, lyder det fra Margit Skjold Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste