Billede beskrivelse

Lokale landmænd budt på hamp

06. november 2017 kl. 08.09

HOBRO: Udlejning af kontorlokaler og dyrkning af hamp. Dette har ikke meget med drift af et moderne dansk landbrug at gøre, vil de fleste nok mene. Men sådan er det på Møllerup Gods på Djursland, der var destinationen, da Jutlander Bank for nylig inviterede landmænd fra bankens områdecenter i Hobro med på inspirationstur - kunder såvel som ikke-kunder.

Landmændene blev mødt af godsejeren, der udover et oplæg bød en af godsets egne øl og energibarer, begge tilsat hamp.

De 75 landmænd, som havde taget imod invitationen til inspirationsdagen i Jutlander Bank, hørte også bankens ordførende direktør Per Sønderup og de to afdelingsdirektører orientere om banken.

Herudover fortalte souschef i bankens Finanscenter, Henrik Jensen, om renteforventninger, ligesom udviklingschef Jakob Lave fra Seges komme med sit bud på fremtidige udviklingsmuligheder i landbruget.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste