Billede beskrivelse

Lokal kvinde ny i Frivilligcentret

11. februar 2018 kl. 06.00

MARIAGERFJORD: Frivilligcenter Mariagerfjord har fået en ny medarbejder, Maja Riisberg, som især skal tage sig af samtalegrupperne for 13-17-årige børn.

Hun afløser Maria Vinther Kristensen, der har søgt nye udfordringer.

Frivilligcentrets nye medarbejder kommer fra en projektstilling som værdighedskoordinator ved Mariagerfjord Kommune og bor privat i Vive.

Bag sig har hun en uddannelse som cand. scient. san. publ. med fokus på analyser, evaluering og udvikling.

Samtalegrupperne, som bliver et af Maja Riisbergs ansvarsområder, er for børn, der er ramt af sorg og skilsmisse. I grupperne kan de vende deres udfordringer med ligesindede.

Maja Riisberg får også ansvar for et projekt, støttet af Det Obelske Familiefond, som introducerer nydanskere til de kulturelle udfordringer, de møder i Danmark.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste