Billede beskrivelse

Lokal klub modtager stor donation

15. april 2024 kl. 14.00

MARIAGER:

Mariager IK har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og SuperBrugsen Mariager modtaget 31.000 sponsorkroner.

Gennem sponsoraftalen med OK og SuperBrugsen Mariager modtager Mariager IK et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 31.036,03 kroner.

Det skriver OK i en pressemeddelelse.

Man kan støtte Mariager IK ved at tanke hos SuperBrugsen Mariager. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

- Det er altid en glæde at modtage de sponsorkroner. De har stor betydning for, at vi kan opretholde det serviceniveau og de aktiviteter, vi udbyder. Vi bruger blandt andet penge på tøj, remedier og på at sende vores trænere og ledere på kurser, så de kan få ny viden og inspiration, siger Simon Linde, der er formand for Mariager IK.

- Jeg synes, at sponsoratet gør noget godt for os som by, fordi det knytter byen sammen med brugsen og idrætsforeningen, tilføjer Simon Linde.

Klubben prøver at tilskynde de lokale OK-kunder til at bruge OK’s app og derved støtte klubben med dobbelt så meget, som hvis de bruger OK-kortet.

Dobbelt støtte med OK-app

OKs kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK.

Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.

Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OKs app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste