Billede beskrivelse

Livet er tilbage på Adelgade

Efter flere måneders nedlukning er landets små butikker langt om længe åbne igen. På Adelgade i Hobro fik kunderne mulighed for at købe tøj, køkkengrej og bytte julegaverne.

01. marts 2021 kl. 14.15

Lidt i ti vågnede Adelgade igen fra måneders lang nedlukning. Tøjbutikkerne, smykkehandlerne og skobutikkerne rullede deres stativer og borde ud med fremvisning af varerne.

Selvom det er en mandag formiddag, var der hurtigt kunder i butikken. Flere skulle bytte deres julegaver, andre have nye t-shirts.

Det har været tiltrængt for butikkerne, fortæller formand for Hobro Handel, Kasper Berggren, der selv er indehaver af tøjbutikken Gate 36.

- Der har været et par meget lange måneder, så vi har helt sikkert glædet os til at åbne igen, siger han.

Billede beskrivelse

Penge i kasseapparetet

1. marts er også den dag, hvor en del virksomheder skal indbetale moms. Som en del af regeringens coronapolitik blev betalingsfristen for moms i sommer udskudt nogle måneder for visse virksomheder. Den skal betales i dag. Det kan være en udfordring for virksomheder, der ingen omsætning har haft i flere måneder. Derfor betyder det meget, at butikkerne kan åbne igen.

- Det er ved at være nu med den moms, detailbutikkerne skal indbetale. Jeg tror, at kassen er ved at være tom for de fleste, siger han.

Han mener dog også, at nedlukningen grundlæggende var nødvendig.

- Man kan selvfølgelig altid diskutere hvor meget og hvor lang tid. Men det er jo positivt, at der er styr på smitten igen, siger han.

Billede beskrivelse

Kasper Berggren håber dog, at vi kan undgå en tredje bølge med dertilhørende nedlukning.

- Det ville være en katastrofe. Det er bestemt ikke, hvad vi har brug for. Lige nu har vi brug for en stille og rolig periode, hvor vi kan begynde at få nogle penge i kassen igen, siger han.

Lørdag formiddag er der dog ikke

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste