Laurits, Oscar og Johannes foldede sig ud på vandskibrædderne
Flotte personlige resultater ved stævne i Vallensbæk
Als Odde Vandskiklub havde tre deltagere med ved årets første junior fun tour på søen ved Vallensbæk.
Med på turen var Lauritz Chleve, Johannes Chleve og Oscar Domino, som oplevede flere personlige forbedringer på skiene, blandt andet rykkede Johannes op i slalon A-rækken.
Forholdene med blæsende vejr gav udfordringer, men også gode erfaringer til de næste konkurrencer, hvor næste stop på touren er i Aalborg sidst i juni.