Billede beskrivelse

Køer løb løbsk på vej

I weekenden løb to køer ud fra deres indhegning og forstyrrede trafikken

11. april 2022 kl. 09.55
Opdateret kl. 12.27

Fredag aften fik en række bilister sig en forskrækkelse, da der pludselig løb to brune køer ud på Ouevej mellem Hobro og Hadsund.

Politiet blev tilkaldt for at indfange køerne og få styr på trafiksikkerheden, men da de kom frem, var køerne løbet videre på en mark, fortæller vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Lørdag morgen var de to køer dog på spil igen, og endnu engang blev trafikken forstyrret. Da køerne fortsat befandt sig udenfor indhegningen, blev deres ejer kontaktet, som nu oplyser, at hun vil få de løbske køer aflivet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste