Jagten er gået ind på Byens Bedste Far
HOBRO: I forbindelse med Mors Dag den 12. maj kårede Hobro Handel ”Byens Bedste Mor”. Nu er jagten gået ind på ”Byens Bedste Far”, der naturligvis kåres på Fars Dag den 5. juni. Har du en kandidat, er det tid til at indstille ham.
Til ”Byens Bedste Mor” modtog Hobro Handel imponerende 230 indstillinger af skønne mødre – og håbet er, at antallet af skønne fædre til ”Byens Bedste Far” når op på samme antal. Det er muligt at indstille alle fædre - uanset om det er din egen, din kærestes, din gode vens eller hvilken som helst anden far.
Indstillingerne kan ske via hjemmesiden: hobro.com, hvor du skal skrive en kort begrundelse.
Én heldig far overraskes med gaver på dagen – personlig leveret af Hobro Handel. De andre dejlige fædre kontaktes d. 5. juni, og kan afhente deres gave i Imerco fra d. 6. juni.
Gaverne til fædrene er sponsoreret af en række forskellige medlemsbutikker hos Hobro Handel.