Billede beskrivelse

Jægerhuset på Als Odde er sat til salg

Det gamle hus fra 1777 er samtidig ved at få lagt nyt stråtag

03. marts 2021 kl. 10.42
Opdateret kl. 14.37

Et af de ældste huse på Als Odde, restaurant Jægerhuset, er sat til salg.

Det fremgår af opslag ved huset, der siden begyndelsen af 60erne har fungeret som gæstgivergård.

I den for restauranter stille corona-periode bliver huset fra 1777 renoveret med blandt andet nyt stråtag.

Fra opførelsen var det en familiebolig, og det har også fungeret som skole og sommerhus.

I dag har de lavloftede lokaler plads til cirka 40 spisende gæster, fremgår det af husets hjemmeside.

Oprindeligt var Jægerhuset kaffe- og æbleskivehus, og det er fortsat på menuen.

Maden tilberedes i det gamle køkken, der er renoveret, så det lever op til tidens krav om hygiejne.

Til huset hører en skovhave.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste