Billede beskrivelse

Ishus i Øster Hurup åbner torsdag under nyt navn

”Hos Lenette” er blevet til ”Ciao” i Antonino Oliveto-regi og vil fremover bl. a. have spaghetti-is og et stort udvalg af donuts på repertoiret. I videoen kan du høre Antonino selv fortælle om sine planer

21. marts 2021 kl. 10.10

Antonino Oliveto, indehaver af Davinci Ristorante og Café Piccolo – begge i Hadsund – slår nu dørene op til Ciao i Øster Hurup.

Første åbningsdag er torsdag 25. marts.

Ciao får hjemme på Kystvejen 53, hvor ishuset Hos Lenette har haft hjemme i flere år.

Her overtog Antonino Oliveto allerede taktstokken i sidste sæson, men nu forvandler han stedet til sit eget.

- Hos Lenette har først og fremmest været kendt for deres is, og det fortsætter vi selvfølgelig med i alverdens spændende variationer, naturligvis fortsat med den lækre, lokale Vebbestrup Is.

- Men vi udvider med nogle andre lækkerier, blandt andet et stort udvalg af donuts med over 20 forskellige toppings og fyld.

- Vi får også spaghetti-is, bubbles-waffles og mange varianter af kaffe og the. På lidt længere sigt kan der også kommet andre spændende ting på menukortet, fortæller Antonino.

De seneste dage er der blevet knoklet for at sætte stedet i stand og gøre helt klar til åbningen.

Billede beskrivelse

- Det er Mathias Hjortsholm Bertelsen, der er elev på davinci ristorante, der har stået for farvevalg og indretning, og selvom vi lige nu ikke er helt færdige, og har meget travlt med det sidste, så er jeg overbevist om, at det bliver rigtigt godt.

- Ciao betyder hej på italiensk, og vi glæder os meget til at sige både Ciao og hej til en masse kunder, når vi åbner på torsdag, slutter Antonino Oliveto.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste