Billede beskrivelse

Innovationspris til Mariager-firma

30. oktober 2017 kl. 08.01

MARIAGER: Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S kan i det kommende år smykke sig med Kommunalteknisk Chefforenings Innovationspris 2017.

Prisen blev uddelt i Frederiksborgcentret i Hillerød i forbindelse med chefforeningens årsmøde og er udløst af projektet "Fra plastaffald til råvare", som virksomheden i Mariager har udviklet i samarbejde med Kalundborg Kommune.

De to parter har i tæt samarbejde udarbejdet en ny, miljøvenlig og økonomisk attraktiv løsning, hvor overskydende plastaffald omdannes til nye ressourcer.

Løsningen kan også implementeres i andre kommuner og kommunale selskaber.

Allerede nu har ti andre kommuner og kommunale selskaber adopteret løsningen - og flere er på vej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste