Billede beskrivelse

Idrætscenter forvandles til legeland

16. oktober 2017 kl. 08.15

HOBRO: For 13. år i træk slår Hobro Idrætscenter dørene op for aktiviteter til byens børn i de sidste dage af skolernes efterårsferie.

I samarbejde med fir- maet Eventbasen Hobro arrangerer idrætscentret nemlig områdets største legeland fredag 20. oktober og igen lørdag 21. oktober.

Begge dage vil hal 1 være fyldt med alverdens hoppeborge, hoppepuder og anden underholdning.

Samtidig er svømme- hallen begge dage åben for alle fra klokken 10. 

Der er gratis adgang til svømmehallen, mens der opkræves entré til lege- landet i hallen - dog ikke for voksne.

Fredag mellem klokken 8 og 11 er legelandet i hallen forbeholdt dagplejere og deres børn, samt områdets børnehaver og idrætscentrets eget dagplejehus, hvorefter det er åbent for alle.

Ligeledes åbner svømmehallen først kl. 10.

Lørdag er både svømmehallen og legeland åbent for alle fra klokken 10.

 - Det er jo ikke just et enestående arrangement sådan umiddelbart, idet man i mange andre byer afholder noget tilsvarende, men det særlige ved vores lege- og svømmeland er, at det er non profit - der er ingen der tjener penge på det. Den entreindtægt der kan komme ind i legelandet går til sociale formål. Eksempelvis har Julemærkehjemmet tidligere modtaget en donation, fortæller Hobro Idrætscenters centerchef Poul Søndberg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste