Hvad skal der ske med "Mor & Barn"?
HADSUND: Siden ombygningen af den gamle Hadsund Skole har skulpturen "Mor & Barn" ligget til opbevaring hos Hadsund Stenhuggeri på Ålborgvej efter en noget omtumlet tilværelse flere forskellige steder i byen.
Flere forskellige hænder ville den det godt og forsøgte for år tilbage at få den restaureret og et sted at stå, men det lykkedes aldrig.
Nu har Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv fået en henvendelse fra en person, som har besøgt Hadsund Stenhuggeri og set skulpturen ligge sorgløst hen, og efterfølgende spurgt om der ikke kunne findes ud af noget.
Efter en besigtigelse hos stenhuggeren måtte det konstateres, at skulpturen i dag ikke står til at redde.
Men inden "Mor & Barn" stedfæstes til hvile, skal andre have en mulighed for at overtage arbejdet, hvis de ønsker det. Man kan derfor henvende sig til bestyrelsen for Museumsforening og Lokalarkiv på telefon eller via mail.
Hvis der ikke kommer en henvendelse senest mandag den 2. september 2024 kl. 12:00, vil skulpturen blive destrueret.