Billede beskrivelse

Hobro tester mod superligahold

Træningskampe mod Viborg og AGF er på plads

02. juni 2017 kl. 16.48

HOBRO: Hobro IK er i næste sæson tilbage i Alka Superligaen, og allerede i træningskampene før sæsonen får himmerlændingene en forsmag på, hvad der venter.

Således har Hobro nu de første testkampe før sæsonen på plads, og det byder på møder med et par superligahold. 2. juli venter der et møde med AGF i Aarhus, og 8. juli gælder det Viborg på udebane.

I øjeblikket er Hobro IK’s spillertrup sendt på ferie, men træningen genoptages 19. juni. Der er første spillerunde i Alka Superligaen i perioden 14.-17. juli.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste