Billede beskrivelse

Hobro snupper Danny Olsen

Hobro forstærker midtbanen med tidligere landsholdsspiller

05. juli 2017 kl. 11.09

HOBRO: Hobro IK har onsdag hentet rutineret forstærkning til midtbanen.

Himmerlændingene meddeler således, at man har hentet Danny Olsen på en toårig kontrakt.

- Gennem flere samtaler har Danny udtrykt stor tro på vores projekt her i Hobro IK, og vi har kunnet mærke, at han stadig er sulten for at spille på højeste niveau i Danmark. Vi glæder os til at byde en spiller af Dannys kaliber med A-landskampe på CV’et velkommen i Hobro IK.

- Vi får i Danny en erfaren spiller, der har prøvet meget, og som ved, hvad der kræves for at spille i Alka Superligaen. Han er en dygtig midtbanespiller med et godt blik for spillet, og så er han dygtig til skabe ro. Derudover har han et godt spark, som gør ham til en stor trussel på skud fra distancen, lyder det fra sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Danny Olsen har senest optrådt for AGF, som han dog forlod ved kontraktudløb efter sidste sæson. Tilbage i 2004 fik Danny Olsen debut på A-landsholdet i en kamp mod England

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste