Billede beskrivelse

HipSomHap i vinterferien

11. februar 2018 kl. 10.43

MARIAGERFJORD: Børn i Hobro og Hadsund har noget at glæde sig til i slutningen af skolernes vinterferie.

På bibliotekerne i begge byer bliver der lørdag 17. februar mulighed for at komme til rap-koncert med duoen HipSomHap, alias Anna Spejlæg og Johnny LigeGlad.

Anna Spejlæg og Johnny LigeGlad - eller Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, som de rigtigt hedder - er trætte af kedelig børnemusik og har en fælles mission om at give de helt unge musiklyttere en oplevelse af at blive taget seriøst.

- Meget børnemusik er velproduceret, men også lidt kedeligt. Vi vil gerne lave noget, der tager børnene seriøst og har lidt mere kant. Det skal - for at sige det ligeud - være pissehamrende sjovt, og børnene skal føle, at de er med i det, forklarer Andreas Seebach.

Koncerterne i Hadsund og Hobro er for alle musikglade børn og deres forældre, og efter koncerten er der mulighed for at få en autograf og et billede.

Mariagerfjord Bibliotekerne holder i øvrigt åbent hele vinterferien, og et at tilbuddene er bl. a., at man kan lære at lave sine egne lækre skumfiduser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste