Billede beskrivelse

Helt i top: Mariagerfjord er en af de bedste til friluftsliv

22. juni 2023 kl. 11.25
Opdateret 28. juni 2023 kl. 14.29

MARIAGERFJORD: Hvis man ikke allerede vidste det, så står det nu sort på hvidt i en ny analyse: Mariagerfjord Kommune er et ualmindeligt dejligt sted at trave, cykle, overnatte og i det hele taget opleve naturen.

Det skriver kommunen selv i et opslag på Facebook, hvor jubelen er til at tage og føle på.

Friluftsrådet er nemlig lige kommet med en ny analyse, som viser hvilke kommuner i Danmark, der gør den største indsats for at fremme friluftsliv. Og her deler Mariagerfjord Kommune tredjepladsen med Vordingborg Kommune på Sjælland.

I Nordjylland er Mariagerfjord kun overgået af Frederikshavn Kommune.

De bedste friluftskommuner i Danmark

  • 1. Ringkøbing-Skjern Kommune 
  • 2. Tønder Kommune
  • 3. Frederikshavn Kommune  
  • 4. Varde Kommune 
  • 5. Mariagerfjord Kommune 
  • 6. Vordingborg Kommune 
  • 7. Aabenraa Kommune  
  • 8. Bornholms Regionskommune 
  • 9. Jammerbugt Kommune
  • 10. Vejle Kommune

Den flotte placering skyldes blandt andet naturen og de dejlige strande ved Mariager Fjord, men i særdeleshed de mange forskellige vandrestier, cykelruter og andre gode faciliteter til at færdes i det fri og opleve områderne.

Kommunerne er blevet vurderet på antallet af friluftsfaciliteter og kilometer ruter til vandring, cykling ridning, sejlads og andre friluftsaktiviteter, samt hvor mange natur- og friluftsmærkninger kommunerne har, for eksempel i forhold til Blå Flag, Grøn Skole, Danske Naturparker eller UNESCO Geoparker.

Et af de tiltag, der har været med til at sikre den flotte placering, er uden tvivl cykelruten, Fjordruten, som sikrer cyklister gode og sikre forhold på de 65 kilometer rundt om Mariager Fjord. Ruten har i dette forår fået et løft, så det er blevet nemmere at komme rundt.

For vandrere er der udover den berømte Panoramaruten nu også ruten Mariager Rundt på sydsiden af fjorden. 

Se også
Cyklister slipper for brosten og hidsige bakker
Se også
Panoramaruten får en køn lillesøster
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste