Hadsundløbet fik vendt tilbagegangen

08. september 2017 kl. 10.27

HADSUND: 250 løbere deltog i Hadsundløbet torsdag aften, hvilket er en stigning i den rigtige retning, efter kun 160 fandt vej til stævnepladsarealet på Torvet sidste år.

Antallet glædede arrangørerne fra Mariager Fjord Orienteringsklub og Sportigan Hadsund samt de 40 hjælpere, der bandt arrangementet sammen på en aften, hvor regnen lige holdt igen med strålerne under løbet.

Tre distancer på henholdsvis 3,3 km, 5,5 km og 10,5 km kunne løberne kaste sig over.

Hurtigst på den korte rute blev hos pigerne Maria Jean Glenstrup, HB U11 Fodbold Tøser i tiden 15.40. Hos drengene blev det Lauge Thing, Hadsund i 15.13.

På den mellemlange rute blev vinder hos kvinderne Camila Kirk, Konservative Mariagerfjord i tiden 25.03. Hos mændene Palle Sundby, Fjordløberne Hobro i 21.10.

Den lange rute blev hos kvinderne vundet af Hanne Nørgaard, Fjordløberne Hobro i tiden 49.47.

Hos mændene Claus Hallingdal Bloch, Kontaktlinse Instituttet Aarhus i 36.17.

Største hold blev Vindblæs Friskole med hele 54 deltagere, og de fik dermed æren af at opbevare Urmager Erhardsens vandrepokal det næste års tid.

Næste år afholdes Hadsundløbet torsdag 6. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste