Hadsund-roer indstillet til pris
HADSUND: Mandag offentliggjorde Dansk Idræts Forbund de ti nominerede til titlen "Årets Holdkammerat" og dermed også vinderen af Fidusbamsen 2017. Én af de nominerede er Hadsund Roklubs Astrid Filtenborg Laustsen.
Hun er blevet udvalgt blandt 200 indstillede til prisen, hvor vinderen også modtager 100.000 kroner til en sportsrejse.
11. december bliver de nominerede kogt ned til tre finalister og til Sport 2017 i Boxen i Herning, hvor vinderen bliver kåret 6. januar.