Godt 100 til familiedag i Øster Hurup

29. august 2017 kl. 06.10

ØSTER HURUP: Godt hundrede børn og voksne deltog søndag eftermiddag i en familie- og aktivitetsdag, der lagde op til friluftsgudstjenesten om aftenen i Fruerlundparken. Vejrguderne var med arrangementet.

De fleste med mindre børn ventede ikke på friluftsgudstjenesten kl. 19, men var kørt hjem for at lægge børnene i seng.

Det har fået menighedsrådene i Als og Øster Hurup, der stod for nytiltaget, til at tænke over tingene.

Og måske vil der allerede fra næste år blive lavet om i tidsplanen, oplyser formand for menighedsrådet i Als, Jens Laurids Pedersen.

Man overvejer at lægge aktiviteterne tidligere på dagen, og så slutte af med gudstjeneste sent på eftermiddagen, så alle kan nå hjem til spisetid.

Til gudstjenesten under halvtaget i parken var der stor deltagelse, men dog knap så mange mennesker som tidligere år, hvor der har været fyldt op.

Menighedsrådene fik hjælp til det praktiske af en række foreninger og spejdere.

Der var opsat stor hoppeborg, oppustelig fodboldbane, trampoliner og midt i det hele en pølsevogn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste