Billede beskrivelse

Fyrkatplakat afsløret

Efter aflysningen i fjord skulle det i år gerne blive alvor med opførelsen af ”Orm og Guldfugl”

30. april 2021 kl. 09.10

Mandag 26. april var der overrækkelse af plakater til Årets Fyrkatspil.

Med til overrækkelsen var underdirektør Carsten Brandt Andersen fra Jutlander Bank, som igen i år er hovedsponsor for Fyrkatspillet.

Derudover var der Michelle Møller Danum, som er formand. Willy Danielsen, Jette Lund Thaning og Åge Kjær, der alle er medlemmer af Fyrkatspillets bestyrelse, og Frants Thaning, der er produktionsleder.

Billede beskrivelse

Årets spil hedder ”Orm og Guldfugl”, og er skrevet af den kendte forfatter Ebbe Kløvedal Reich, der skrev stykket til Fyrkatspillet i 2002.

”Orm og Guldfugl” er et spil i syv billeder om Hobros undfangelse.

Dramaet foregår i år 986, lige før og efter, at Harald Blåtand døde, og Svend Tveskæg afløste ham som danernes konge.

Handlingen udspiller sig på den dengang nybyggede Fyrkatborg – og beskriver både almindelige og kongelige menneskers dagligdag.

”Orm og Guldfugl” handler om overgangen fra troen på aserne - dvs. det vi i dag kender – som den nordiske mytologi - til dyrkelsen af kristendommen, som Harald Blåtand som bekendt indførte i Danmark.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste