Udflugten for de frivillige og personalet i Biecenteret bød bl. a. på et besøg i Skulpturparken i Blokhus. Privatfoto
Frivillige på tur til Blokhus
HOBRO: Biecentrets centerråd takkede forleden de frivillige og personalet for deres store indsats i centret med en udflugt til Skulpturparken i Blokhus.
Besøget startede i Skulpturparken, hvor en guide fortalte om parken og skulpturerne i både sand, træ og beton.
Efter frokosten var der foredrag af to medarbejdere fra turistkontoret i Blokhus, der fortalte om frivillige og frivilligt arbejde i Skulpturparken og i Blokhus.
Senere kørte bussen til torvet i Blokhus, hvor der var lejlighed til at gå en tur til stranden, gå rundt i byen eller bare sidde på torvet i det dejlige vejr, og på hjemvejen var der stop ved hotel Søparken i Aabybro, hvor der blev serveret kaffe og lagkage.